Hvilket Juletræ Er Godt For Miljøet

Hvilket Juletræ Er Godt For Miljøet

20/11/2020   

billede fra: Kristina Paukshtite/Pexels

Det bæredygtige juletræ

Den søde juletid er lige om hjørnet, og her tager mange familier de klimavenlige briller på og overvejer, hvilket træ de skal vælge.

Skal det være en mindre model i urtepotte, der senere kan plantes ud i haven? Skal det være et i plastik, lige til at slå op som en paraply, og som kan genbruges år efter år? Eller skal det være et gammeldags rød- eller nordmannsgran, der får hele stuen til at dufte af jul, og efterlader hundredevis af grannåle på gulvet?

Det kan være lidt af en opgave at finde det rette træ, og nemmere bliver det ikke, hvis julegaverne skal lægges under et økologisk træ. Ø-mærkede juletræer findes, men kun en brøkdel af de danske juletræsproducenter er gået økologivejen. Tilbage er så de velkendte grantræer, som binder store mængder CO2, men som både skal have gødning og udsættes for sprøjtemidler for at holde dem sygdomsfrie i de store plantager. Rødgranen, som H.C. Andersen skrev om i sit gamle eventyr, er ikke længere et særligt populært juletræ. Det er Nordmannsgranen til gengæld. Med sine bløde mørkegrønne nåle er det danskernes foretrukne juletræ, også selv om det har sine svagheder, når det gælder klima.

Et genbrugsjuletræ i plastic er no go. Ifølge foreningen Danske Juletræer, er 20 naturtræer mere klimavenlige end et enkelt af plastik, så det skal man ikke vælge, hvis altså det er miljøet, der tæller. 

Og juletræet i en potte? Det lyder jo helt perfekt, og teoretisk må det siges at være det bedste valg. Bare tænk på, at du om tyve år har en hel plantage med graner stående i din baghave. Personligt har jeg gjort forsøget nogle gange, uden at det er lykkedes at få træet til at vokse i haven. Efter tiden som juletræ gik det ud, og det er ikke meningen. 

Tak for støtten. Tak til Perlen Odense for deres økonomiske bidrag til dette tekstindlæg. Hos Perlen Odense shopper du et stort udvalg af Øreringe. Uden støtten fra Perlen Odense kunne dette tekstindlæg ikke lade sig gøre.